Pelsens Venskabsklub blev stiftet i 1980. Det var under navnet Dansk Pelsdyravleres Veteranklub. Fra begyndelsen var det en mindre trofast skare, der mødtes et par gange om året til hyggelige sammenkomst. Det var generalforsamlingen én gang om året, som blev afholdt i Glostrup. Derudover en god frokost på en hyggelig restaurant ligeledes en enkelt gang om året, om sommeren.


Sammenkomsten om sommeren blev udvidet med et besøg spændende sted, og fik dermed karakter af en udflugt. Efter nogle få år blev det så forlænget til en sommerudflugt, som de første år var med en enkelt overnatning. Traditionen er blevet to overnatninger, dog enkelte gange med tre overnatninger.

I 1989 begyndte man at udgive Årsskriftet. Det var nogle få ark, men efterhånden er det blevet til et hæfte på omkring 30 sider.


Efter nedlukning af farmene er der fremkommet ønsker om et fælles forum for udfoldelse af en række, primært sociale, aktiviteter for personer, som har haft en eller anden form for tilknytning til pelsdyrbranchen, og som ønsker at indgå i et fællesskab. Derfor navneændring og ændret ordvalg af formålsparagraffen til:


”Pelsens Venskabsklubs formål er at skabe og fastholde et kammeratligt samvær og sociale kontakter mellem alle, som har været tilknyttet pelsdyrerhvervet uanset baggrund og indfaldsvinkel. Dette gøres ved udgivelse af et Årsskrift, arrangere og afvikle sammenkomster, foredrag og udflugter med videre.”


Klik på ”aktiviteter” og se listen over disse.

Den 28. Juni 2024